Bøger med gode opskrifter

Med “The Game Changers” får du lyst til at spise mere plantebaseret. Filmen følger “plant powered” top atleter, der fortæller om, hvordan deres grønne diæt hjalp dem med at nå deres karrieredrømme. Den fortæller også om sundhedsfordele ved en plantebaseret kost, og afliver nogle af de myter der hærsker om at leve plantebaseret. Filmen er meget motiverende.

Cowspiracy var den dokumentar, der gav mig den nødvendige motivation til at ændre min livsstil. Filmen dykker ned i de betydelige klimafordele ved at skifte til en plantebaseret kost. Man følger den nysgerrige og dedikerede filmskaber, Kip Andersen, som gennem filmen begynder at forstå den enorme påvirkning husdyrsproduktionen har på vores klima. Herefter spørger han sig selv, og – med rette – de store organisationer, der brander sig selv som “grønne forkæmpere”, hvorfor de ikke taler om den animalske produktion.

Seaspiracy er en efterfølger til Cowspiracy, og denne dokumentar belyser klimapåvirkningen og nogle af de mange uhensigtsmæssige praksisser inden for fiskeproduktionen. Den beskriver blandt andet, hvordan fiskeproduktionen negativt påvirker forskellige økosystemer på havbunden. Dokumentaren går også i dybden med praksisser inden for opdrættede fisk (farmed fish) og viser, hvordan disse, til trods for mange menneskers opfattelse, også har betydelige negative konsekvenser for klimaet.

Earthlings er en meget barsk film at komme igennem. Jeg græd fra start til slut. Ved hjælp af skjulte kameraer belyser filmen ‘standard praksisser’ inden for den animalske produktion, herunder landbrug, underholdning, mode og forskning. Du vil hurtigt opdage, at det, som samfundet betegner som ‘standard praksis’, mere ligner brutal dyremishandling. Denne film vil røre dig dybt.

Denne sydkoreanske-amerikanske action adventure film blev jeg gjort opmærksom på, da en kollega fra min tidligere arbejdsplads fortalte mig om den. Over morgenmaden fortalte hun mig om, hvordan filmen havde givet hende lyst til ikke at spise kød. Filmen handler om den unge pige Mija og hendes tætte forhold til en “Supergris”. Historien tager en drejning, da firmaet, som har opdrættet grisen ‘Mirando Corporation’, beslutter at tage Okja tilbage for at bruge hende som en del af deres kommercielle planer. Mija beslutter sig for at redde Okja og begiver sig ud på en episk rejse for at stoppe virksomhedens grusomme planer og redde hendes elskede følgesvend. Denne film er en af mine absolutte yndlingsfilm

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *